Arbejdspakke 6

Evaluering af Bedst for Os

Formålet med denne arbejdspakke er at evaluere, hvordan Bedst for Os bliver implementeret, og hvilke resultater projektet skaber. 

Der er et stort behov for at forbedre den hjælp og behandling, som gives til børn og unge med psykiske problemer, samt støtte til deres familier.
Ventetiden på at få en udredning er for lang og mens man venter, risikerer man at deres tilstand forværres og nogle børn og unge udvikler yderligere følgesygdomme.

Bedst for Os er etableret for at finde løsninger, der kan hjælpe disse børn, unge og deres familier.

I løbet af de næste fem år, vil der blive arbejdet systematisk gennem syv arbejdspakker på at udvikle løsninger til brug i kommuner, almen praksis, regioner og civilsamfundet.

Evalueringen i Arbejdspakke 6 vil måle hvordan Bedst for Os bliver implementeret, og hvilken effekt det har på individ- og familieniveau. Der vil også blive lavet en vurdering af projektets samfundsøkonomiske værdi.

Ansvarlige

Det overordnede ansvar for evaluering af Bedst for Os ligger hos Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, ledet af professor Søren Paaske Johnsen.