Unge giver retning: Samskabelse som tilgang i udviklingen af nyt PROM-værktøj

Hvordan spørger man unge om noget så komplekst som psykisk trivsel – på en måde, der faktisk giver mening for dem?
Det spørgsmål er helt centralt i Bedst for Os, særligt i arbejdspakke 2, der fokuserer på tværsektorielt samarbejde. Derfor søger projektet aktivt svarene sammen med de unge selv.

lego

I april og maj i 2025 blev 24 unge mellem 14 og 22 år, som har erfaring med alvorlig psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom, inviteret til en række workshops i alle fem regioner. Her var de med til at forme et nyt PROM-værktøj (Person Reported Outcome Measures) - en slags elektronisk spørgeskema - som fremover skal bruges til bedre at forstå og følge unges trivsel.
Og de unge har i den grad taget opgaven på sig.

Et trygt rum – og en anderledes tilgang

For at skabe et rum, hvor de unge kunne være ærlige og åbne, valgte teamet fra Center for Recovery og Samskabelse – hvor arbejdspakke 2 er forankret - en bevidst kreativ og legende tilgang. Der var plads til pauser, tid til at tale tingene igennem, energidrikke i stedet for kaffe og te - små greb, som gør en stor forskel, i mødet med målgruppen. 

I stedet for lange oplæg blev der arbejdet kreativt og hands-on med billeder, øvelser og LEGO, for at åbne op for de fortællinger, der kan være svære at få adgang til via sproget. De unge byggede blandt andet deres værelser i LEGO, hvilket åbnede op for dialogerne om hvordan trivslen er presset, i de perioder hvor sygdom fylder meget. 
Flere af de unge fortalte, at det gav både ro og humor i en dialog, der ellers hurtigt kan blive tung.

samskabelse

Hvad er vigtig(s)t at spørge om?

Et af de centrale spørgsmål i mødet med de unge var, hvad man egentlig skal spørge unge om, når man vil forstå deres trivsel. Her var svaret fra de unge til de ansatte klart: husk at spørge ind til det der er svært. De unge fremhævede spørgsmål om ensomhed og selvskade, som betydningsfulde, da det er noget af det der kan fylde meget, når man som ung er i psykiatrisk behandling. 

Udover dette, så blev de unge også spurgt til hvor længe de kunne overskue at tænkte tilbage når de skulle udfylde spørgeskemaet: den sidste uge? To uger? En måned?
Er det nemmest at svare med tal, smileys eller en slider fra 0-10?
Og hvor mange spørgsmål kan man overhovedet overskue, når man har det svært?

De unge testede forskellige modeller, satte krydser, gav tommel-op eller -ned og delte undervejs, hvad der gav mening for dem. Derefter prioriterede de spørgsmålene ud fra, hvad der er vigtigst at blive spurgt om – og hvad der føles irrelevant, gentagende eller for kompliceret.

Den samskabende tilgang, hvor PROM-værktøjet er udviklet MED de unge, fremfor til dem - giver værktøjet et stærkt grundlag for at skabe værdi i praksis – både som samtaleværktøj og som redskab til at følge de unges trivsel over tid. 

Indsigter, der ikke kunne opnås uden de unge

Samskabelsesprocessen viste tydeligt, at de unges perspektiver bidrager med noget helt særligt:

  • De gjorde opmærksom på temaer, der fylder i unges liv i dag, som ikke var at finde i forskningslitteraturen i forvejen. De satte ord på, hvor vigtigt det er, at spørgeskemaet i PROM-værktøjet også adresserer det der kan være særligt svært og skamfuldt at tale om – fx ensomhed og selvskade. 
  • De pegede på spørgsmål, hvor sproget var for klinisk, og for langt værk fra hverdagen.  
  • Og de understregede, hvor vigtigt det er, at det spørgeskema der bruges i PROM-værktøjet også bruges aktivt i deres forløb i psykiatrien, så de føler sig set. 

”Det er en kæmpe fornøjelse at udvikle redskabet sammen med de unge. De har en masse værdifuld viden, og med et samskabende mindset og metoder, hvor vi møder de unge ungt og i øjenhøjde, så får vi nye indsigter og et spørgeskema der indfanger de vigtigste parametre for de unges trivsel”, fortæller projektleder Klaudia Kristensen. 

tommel op

Hvad sker der nu?

De fem workshops har givet et stærkt udgangspunkt for udviklingen af PROM-værktøjet og nu er næste skridt i fuld gang. Her samles alle input, spørgerammen tilpasses og så skal den endelige version af spørgeskemaet valideres før implementeringen i praksis. Og naturligvis sammen med unge og fagfolk igen – sammen finder vi vejen.