Research project

TiNBU – Trivsel i Nordjylland Børn og Unge

Periode
Januar 2026 - Maj 2026

Projektet ”Trivsel i Nordjylland – Børn og Unge” (TiNBU) og er en del af et større forskningsprojekt, Bedst for Os, og udføres i et samarbejde mellem Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Nordjylland, kommunerne samt skoler i Region Nordjylland. 

Projektet skal undersøge, hvor mange børn og unge i Region Nordjylland der oplever at mistrives, herunder hvor mange der oplever at den mentale mistrivsel påvirker deres dagligdag i væsentlig grad. 

Børnene og de unge bliver fulgt over tid for at se, hvordan deres trivsel og mentale helbred udvikler sig, og hvad der påvirker det. Projektet skal således også over tid gøre os klogere på, hvornår der er tale om forbigående mistrivsel, og hvornår der er tegn på en mere vedvarende tilstand, som kan udvikle sig til egentlig psykisk sygdom. Målet er at finde ud af, hvad der øger risikoen for mistrivsel og psykisk sygdom – og hvad der fremmer trivsel. Denne viden skal bruges til at styrke det forebyggende arbejde og til at tilpasse indsatser, så flere børn og unge kan få den rette støtte og hjælp tidligere.

billede tinbu undersøgelse